VEDTÆGTER

§ 1. Navn og hjemsted
Stk.1.  Foreningens navn er Besser og Omegns Borgerforening.
Stk.2.  Foreningens hejmsted er Samsø Kommune.

§ 2.  Formål
Stk.1.  Foreningens formål er at samle medlemmerne til drøftelse og varetagelse af byens og sognets interesser på bedste måde, f.eks. byens og omegnens forskønnelse og  vedligeholdelse af tårnet på Møllebakken (To høj Mølle).

§ 3 .Medlemskreds
Stk. 1 . Som medlemmer optages enhver husstand, som ejer en ejendom i Besser og omegn.
Stk. 2.  Indmeldelse sker på foreningens indmeldelsesblanket. Medlemsskabet er først gyldigt, når der er betalt        kontingent.
Stk. 3.  Husstanden betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves én gang årligt.

§  4. Generalforsamlingen
Stk. 1.  Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk. 2 . Ordinær generalforsamling afholdes én g ang årligt inden udgangen af maj måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel ved annoncering i den lokale presse med angivelse af dagsorden.
Stk. 3.  Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle husstande, der senest ugedagen foringen har betalt forfaldent kontingent. Der kan stemmes ved fuldmagt, dog med højst 2 fuldmagter.
Stk. 4.  Hver hustand har højst 2 stemmer.
Stk. 5 . Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:
     1. Valg af dirigent
    2. Formandens beretning
    3. Regnskabsaflæggelse
    4. Behandling af indkomne forslag
    5. Fastsættelse af kontingent
    6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
    7. Valg af 2 revisorer
    8. Eventuelt
Stk. 6.  Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen. skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stk. 7 . Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der, om muligt, ikke er på valg eller valgt til bestyrelsen.
Stk. 8.  Generalforsamlimgen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal og ved håndsoprækning. SKriftlig afstemning anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flre end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning.

§ 5.  Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1.  Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/5 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 4 uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.
Stk. 2.  Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 14 dage,

§ 6. Foreningens daglige ledelse
Stk. 1. Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 7 medlemmer. Bestyrelsen værles på generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at der hvert andet år vælges 4 og hvert andet år 3 medlemmer. Der vælges tillige 2 suppæeanter. Suppleanterne afgår hvert år.
Stk. 2.  Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk. 3.  Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende møde, hvor bestyrelsen af og blandt sine 
medlemmer vælger formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Til kasserer kan eventuelt vælges et medlem udenfor bestyrelsen. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.
Stk. 4.  Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupperr,
bestående af personer i eller udenfor bestyrelsen, til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk. 5.  Formanden - og i hans fravær næstformanden - indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst tre medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest  2 uger efter anmodning er kommet til formandens kundskab.

§ 7. Økonomi, regnskab og revision
Stk. 1.  Foreningens regnskabsår følger kalenderåret, fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2 . Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for regnskabet.
Stk. 3 . Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemslister.
Stk. 4.  Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.

§ 8. Tegningsregler og hæftelser
Stk. 1 . Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i foreningen. Ved optagelse af lån og ved salg/pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlide bestyrelse.
Stk. 2.  Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.

§ 9. Vedtægtsændringer
Stk. 1 .  Disse vedtægter kan kun ændres på en generalforsamling, hvor 2/3 af de fremmødte stemmer herfor og hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk. 2 .  Vedtægtdændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.

§ 10. Opløsning
Stk. 1  Opløsning af Foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær,
Srk. 2  Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.

§ 11.  Datering
Ændrin af regnskabsåret til 1.1 - 31.12 er besluttet på foreningens ordinære generalforsamling den 26. april 2017.

Ændringen er indført i vedtægterne den 15. maj 2017 og godkendt af bestyrelsen:
John Reshaur, Søren Rasmussen, Jytte Poulsen, Marianne Hvass, Hanne Frydendahl, Jim Campbell og Steen Brorson.